Området

Thurø byder på mange spændende oplevelser:

En tur på havnen

Det er altid hyggeligt at gå en tur ved havnen. Gambøt Havn på Thurø er bestemt ingen undtagelse. Her ligger stadig de gamle fiskerhuse og fiskerne har ofte deres garn til tørre, så den særlige duft af havn, vand og tjære hænger i luften. Ved Gambøt finder man også det helt specielle ”Suttetræ”, hvor hundreder af børn har deponeret deres sut helt sikkert med stor vemod. Med et løfte om at vende tilbage og se sin sut sammen med hundreder af andre, har fået mange småbørn til at give efter og aflevere sutten.

Thurø Rev

Thurø Rev er noget ganske særligt. Det stikker sin finger langt ud i vandet mod Langeland og det er pragtfuldt at gå en tur på revet, når blæsten suser og bølgerne vasker ind på stranden. Men det er også dejligt at komme på revet, når vejret er smukt og vandet er varmt. Thurø Rev er også en af de bedste strande at bade fra og derudover er det en fribadestrand – altså en strand, hvor man ikke behøver at bruge badetøj, når man hopper i vandet

Færgen M/F Helge

Veteranfærgen Helge er en pragtfuld lille færge, der blev bygget til Svendborg Sund i begyndelsen af forrige århundrede. Den blev naturligvis også bygget i Svendborg og her har den stort set haft sin hjemhavn lige siden. Fra midt i maj til midt i september sejler Helge på sine daglige ture og sætter passagerer af flere forskellige steder langs kysten. I højsæsonen er der fem afgange om dagen, så man kan både komme på en formiddagstur eller en aftentur med Helge. Man kan hoppe ombord på Helge i Grasten Bro på Thurø.

Thurø Minigolf

Besøg Europas sjoveste minigolfbane som er nabo til Thurø Camping. Prøv de 20 håndstøbte meget kunstneriske cementbaner med sjove forhindringer. Grundlagt helt tilbage i 1951.

Smørmosen Strand

Lige uden for bommen på Thurø Camping finder du Svendborgs bedste badestrand, hvor der naturligvis er blåt badeflag. En meget venlig børnevenlig badestrand med badebro og rutsjebane ud i vandet. Der er derudover et stort legeområde og spisested.

Thurø til fods

Hvis du ønsker at opleve Thurø kan det også være til fods. Øen har særprægede kyststrækninger og er en sjælden naturskønhed.

Thurø Strand Camping

Smørmosevej 7

5700 Svendborg

tlf. 51185254

mail: info@thuroecamping.dk

ÅBNINGSTIDER:

1. APRIL TIL 15. SEPTEMBER 2024:

SØNDAG TIL TORSDAG

8.00-12.00 OG 15.00 - 18.00

FREDAG OG LØRDAG

8.00-12-00 OG 14.00-20.00

I UGE 28,29 OG 30  KL. 8.00 - 20.00 ALLE DAGE

Ved fortsat at bruge webstedet, accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookieindstillingerne på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at give dig den bedste oplevelse muligt. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside uden at ændre dine cookie-indstillinger, eller klikker på "Accepter" nedenfor, så giver du samtykke til dette.

Close